To socialize an iguana

 
De fleste mennesker der vælger en så stor øgle som husdyr har formodentlig en ide om, at de gerne vil have en kontakt til den og ikke bare sidde og kigge på den i dens terrarie. En leguan er dog stadig kategoriseret som et vildt dyr, og det kræver meget tålmodighed at få en nær relation til den.
 
Da jeg besluttede at jeg ville have en leguan som jeg kunne få et tillidsbånd til, valgte jeg at finde ud af hvordan leguaner lever i naturen. Jeg mente at det var den bedste måde at møde hende på halvvejen. Leguaner er meget territoriale og hierakiriske i naturen. Alfa hannen/hunnen ligger altid højst oppe på grenen og kigger ned på de "lavere rangerende" i fugleperspektiv. Det var et af de fakta jeg tog udgangspunkt i overfor Kerne.
 
Gå ned i knæ så du er lavere end leguanen når du kontakter den. Såfremt det er spisetid, kan du evt. prøve at holde leguanens madskål i hånden mens den spiser (det kan kræve mange forsøg men på et tidspunkt vil det med 99% sikkerhed lykkes) Næste skridt kunne være at holde leguanens mad i hånden indtil den selv kommer hen og spiser af håndfladen. Den vil ret hurtigt forbinde ejerens hånd med "MAD" og søge mod ejeren.
 
Prøv ikke på at løfte leguanen (de kan faktisk slet ikke lide at blive løftet) Lad den i stedet langsomt vænne sig til din hånd, og "overtal" den til, selv at kontakte dig og kravle over på dig. Hvis den får tillid til dig og finder dig spændende, så vil den selv kontakte dig. Husk - der skal 7 gode oplevelser til for at opveje 1 dårligt, så hvis du rykker for hurtigt frem og skræmmer leguanen, er du sat meget langt bagud (med renter og renters rente)
 
Såfremt du vælger at invitere leguanen på et besøg ude i stuen, så bør du være meget opmærksom på digitale medier og lyde derfra. Evt. slukke mobilen og TVet så der ikke er for mange forstyrrende elementer. En god ide kunne være at vække leguanens interesse og nysgerrighed (nysgerrighed er drivkraften hos alt liv) og såfremt leguanen er tillidsfuld vil den nok opfatte den nye udfordring som en spændende verden der skal erobres.
 
Det lyder meget nemt som det er beskrevet her, men det er en længerevarende proces. Du bør være opmærksom på 2 ting i starten af socialiseringen. Undgå at kigge leguanen direkte i øjnene. Der er stor risiko for at den vil føle sig udfordret af dig, og enten kan den reagere med aggression eller blive bange for dig. Vær derudover opmærksom på ikke at bøje dig hen over den, når det endelig er lykkedes dig at få den til frivilligt at kravle over på din arm. Der er risiko for, at den opfatter dig som en rovfugl der kommer fra luften.
 
Det kan være en god ide at forberede sig før man inviterer leguanen på sit første besøg i stuen. Du kan starte med at arrangere en hyggelig og leguanvenlig plads. Det kan gøres så simpelt, som at lægge en stabil træstamme op på en høj kommode så leguanen får den sikkerhed den har brug for i kraft af højden. Hvis din leguan sidder på din arm, kan du godt gå lidt rundt i stuen og lade den lytte til din stemme. Derefter kan du føre armen op til træstammen, og leguanen vil helt sikkert se den som en undersøgelse værd, og klatre op på den.
 
Selv har jeg ingen problemer med Kerne. Hun kender mit hjem fra A-Z nu, og jeg kan både have fjernsyn og musik tændt menes hun er i min stue. Jeg har dog gjort det til en vane at slukke mit TV når jeg ser, at hun er på vej ind i stuen. Hun har sin egen høje liggeplads og et stort kunstigt træ at klatre op ad. Hun synes tilsyneladende også det er ganske muntert at klatre rundt på mig, så jeg tager altid kasket på når hun kravler op af mit ben. Jeg ved hun ender med kløerne oppe på mit hoved, og hun er ikke meget for at flytte sig når hun først har sat sig til rette deroppe.
  
Hun færdes meget hjemmevant, og når jeg er hjemme, får hun lov at komme ud så tit hun vil. I vintermånederne har hun ikke været ret meget ude i min stue, men har ligget i sit terrarie. Det er uden tvivl fordi hun synes der har været for koldt hos mig. Nu hvor foråret er på vej, er hun begyndt at komme mere ud i stuen og være sammen med mig. Hun bliver dog kun 1-2 timer, og går derefter ind i sit terrarie og lægger sig under sin lampe.
 
Hvor længe hun bliver i stuen afhænger også af vejret. Såfremt det er solskin kan hun godt blive i stuen et par timer og hygge sig. Når hun ser at det er gråt og/eller regnvejr drejer hun ofte "om på hælen" og går ind og lægger sig under lampen. Det betyder tilsyneladende ikke noget at der er samme temperatur i stuen uanset vejret. Hun kigger på vinduerne og vælger ud fra disse om hun kan lide udsigten eller ikke.
 
Kerne har altid levet fritgående hos tidligere ejer, og hun er derfor vokset op med alle de lyde der er i et dansk hjem. Hun lever dog ikke længere som "stueleguan" efter hun er kommet hos mig, og hun virker glad for at have fået sit helt eget territorie. med lys, varme og høj luftfugtighed. Såfremt du har en ikke-socialiseret leguan, vil det tage meget lang tid at få en leguan der - som Kerne - i den grad ikke er bange for nogen som helst lyde i hjemmet, og i øvrigt tager så pænt imod gæster der kommer i mit hjem som hun gør. 
 
Desværre ses det jævnligt at folk vil af med deres leguan, fordi de ikke kan få den socialiseret. Det skyldes nok, at folk er lidt urealistiske omkring det at socialisere en leguan. Der er ikke tale om en hund eller en kat, men om et vildt dyr, der har en naturlig frygt for mennesker. Det kan nemt tage 1 år at vinde en leguans tillid, og man bør ikke bare opgive sin leguan fordi man er utålmodig.
 
En leguan er er vildt dyr, og den er ligeså svær at socialisere som en hjort eller en fugl. Til gengæld lønner det sig 10fold når det endelig lykkes dig at vinde din leguans tillid. Selvom du aldrig vil få et "kæledyrsforhold" til din leguan, så vil den vise dig sin tillid, og vil kommunikere med dig på alle måder. Derfor bør du ikke opgive socialiserings processen. 
 
Men frem for alt. Lyt til det din leguan fortæller dig med sit kropssprog, og du vil med tiden kunne få en tillidsfuld og tryg leguan som ikke vil føle at du overskrider dens grænser, ved at invitere den til kontakt med dig. Den vil være tilfreds med at du deler dit territorie med den, samtidig med at den IKKE behøver at dele sit eget territorie med dig.
 
OPDATERING 7-1-2015 Jeg anser stadig Kerne som værende en socialiseret leguan, men socialiseringen har ændret sig til, at være mere naturlig for en leguan. Hun vil aldrig komme dertil hvor hun bliver bange for mig og fjerner sig fra mig, men hun er kommet dertil, hvor hun sætter grænser for hvor meget kontakt hun vil acceptere fra min side af.
 
Det er et sundhedstegn fra hende, og jeg ville være en dårlig leguanejer, hvis jeg ikke glædede mig på hendes vejne over, at nu lever et langt mere naturligt liv, end hun gjorde som fritgående hos tidligere ejer. 

 

Powered by Bullraider.com