Dyr som industri

 

 

Dette faneblad "overlappes" fanebladet om "Handel med truede dyr", men dette faneblad bevæger sig også ind på moral, etik og filosofi, og det tvinger os til at træffe valg i en broget verden med mange grå nuancer. Dyr og børn er stadig de svage, og mit største ønske (som både mor og dyreejer) ville være at sikre både dyr og børn - overalt i verden- et lykkeligt liv. Desværre kommer dette ønske fra en "urealistisk drømmer" for verden er ikke som jeg ønsker.
 
De fleste fra DK kender filmen "I Kina spiser de hunde" og selvom denne film intet har med hundeslagtning i Kina, så det stadig en grotesk verden som eksisterer. Jeg vil gerne her præcisere, at jeg ikke tager stilling til hvorvidt, det er mere acceptabelt at slagte en hund end en gris! Et dyr ER et dyr, og det er - i mine øjne - langt vigtigere, at dyret har haft et godt liv mens det har levet, end hvilket specifikt dyr der er tale om. Dertil kommer vigtigheden af, hvordan dyret er kommet af dage.
 
Jeg ser helst at de dyr jeg spiser kødet fra, er blevet aflivet i deres opvæksthjem af en professionel skarpskytte, som kender sit "fag" og lader dyret aflive humant, fremfor en stressfyldt tur til Tyskland, for at blive skåret op levende på et slagteri, blot for at spare penge! Disse dyrs sidste følelse/tanke er DØDSANGST og de dyr der ender på vores tallerken fortjener ganske enkelt bedre!
 
Pelsindustrien er et af de eksempler på dyr som i industrien oplever frygtelige smerter, stress og angst i den korte periode de lever frem til pelsningen. Dyrene indfanges ofte i rævefælder, og bliver skudt efter op til et døgn med svære smerter, For ofte går de der lægger fælderne kun på tur for at checke for indfangne sårende dyr 1 gang i døgnet og skyde dem.
 
Der er dog også det der er tæt på at være værre! Nemlig de mange ræve, hunde, kaniner osv. som i bogstaveligste forstand bliver pelset levende! Det er almen procedure, at aflive ræve med strømførende elektroder i mund og endetarm samtidig, og derefter tilslutte strømmen, så dyret ristes levende i flere minutter. Rygter siger, at denne aflivningsmetode primært bruges, fordi rævens pels bliver mere busket og "smuk" af at dyret får strøm gennem kroppen, men det er aldrig blevet bevist, at dette er årsagen. Det er - uanset hvad årsagen er - en helt uacceptabel måde at aflive et dyr på!
 
Kaniner, chinchillaer, grævlinger og mange andre små pelsdyr bliver taget i halen og slået ned i jorden indtil de dør, de bliver hængt i galger, og pelses også mens de er i live, da det - for nogle dyrs vedkommende - tager "aaaalt for lang tid for dem at dø"! Dyr er faktisk set prøve på at rejse sig op efter de er blevet 100% pelset. Hunde i Kina bliver proppet lag på lag i bure, hvor de bliver transporteret til slagtehuse, og på minkfarmene bider minkene hinanden til krøblinge, udelukkende fordi de lider af konstant psykisk stress, over de indespærrede vilkår de befinder sig under.
 
Netop pelsindustrien er - i mine øjne - faktisk den værste, fordi vi har muligheden for helt at udrydde dette uholdbare marked. SÅFREMT ALLE AF OS "RIGE MENNESKER" KONSEKVENT VALGTE PELS OG SKIND FRA, SÅ VILLE DER IKKE VÆRE NOGET MARKED FOR DENNE TOTALE MANGEL PÅ RESPEKT OG EMPATI FOR VORES SVAGERE MEDSKABNINGER! Til dig der sidder derude, og er helt vild med din "fornemme" samling af pels og skind, har jeg kun 1 spørgsmål... HVORFOR FINDER DU DET SEJT OG MODERIGTIGT AT RENDE RUNDT MED DØDE DYR PÅ KROPPEN? Hvis du kan give mig et konstruktivt svar, så er jeg klar til at lytte til dig, og snakke civiliseret med dig.
 
Om det er en sælunge på Grønland, en hund i Kina, en vild ræv eller en kanin er - i mine øjne - lige meget! Et dyr er et dyr! Naturen er hår og blid på samme tid, men hvert dyr som er i fare for at blive spist af andre dyr har dog trods alt en chance for at undslippe. Mennesker slår ihjel for "luksus" og "mode" hvorimod rovdyr slår byttedyr ihjel for simpel overlevelse! Dette er naturens orden og denne har jeg respekt for. Min respekt daler dog til lig NUL, når vi mennesker misbruger vores magt over vores svagere medskabninger, blot for at "se bedre ud modemæssigt". I mine øjne er folk der render rundt med døde dyr på kroppen faktisk decideret KIKSEDE.   
 
Men selvom pels industrien, er en verden af et misforstået mode-syndrom, så er MANGLENDE pels desværre præcis det samme! Hårløse hunde og katte fremavles bevidst for at få dette specielle "look" hos dyrene, da mange ser det som et mode- syndrom. Disse hårløse hunde og katte, vil aldrig kunne få det liv som deres gener har skabt dem til at leve fra naturens hånd. Disse dyr, skal have solcreme på om sommeren og flyverdragt (specielt udviklet til disse hunde) om vinteren da de ellers vil tage skade af vind og vejr.
 
Flere mennesker synes, at disse hårløse katte og hunde er grimme, og hvis alle mente det, så vil der ikke være et marked fra fremavl. Dog synes flertallet, at disse dyr kun er grimme rent visuelt. Jeg synes også at de er grimme, men ikke af udseende! Det grimme - i mine øjne - består i den dyremishandling der ligger i avl af et dyr, som aldrig vil kunne få et naturligt liv. Nogle Hollywood-stjerner har disse dyr, blot fordi de er "mode" og andre Hollywood-stjerner kæmper for dyrs rettigheder, og fravælger enhver form for dyremishandling. Det kræver nok ikke en kandidatgrad for læsere af denne hjemmeside, at blive klar på hvor min personlige mening ligger! Selv "Hr. og Fru kakkelbord" er ikke i tvivl om, hvem der ikke står på øverste hylde i min private Tombola!
 
Tunfisk svømmer som oftest under delfiner, og mange delfiner bliver fanget under tun-fangsten. Disse delfiner bliver smidt ud i havet igen, men mange dør af medtagethed grundet fangsten. Såfremt du - ligesom jeg - elsker tunfisk, så vælg ALTID tundåser med "MSC-mærket" (det gør jeg) en sådan dåse tun koster over det dobbelte, men er disse 12-15 kr. ekstra for en dåse tun med "MSC-mærket" ikke det værd at støtte, når dit nye fladskærms TV kostede 12-15.TUSIND kr.?
 
Det bugner med talrige AUTENTISKE beretninger om delfiner der redder menneskers liv ved både at beskytte os imod angreb fra rovfisk, og delfiner der - i bogstaveligeste forstand - hjælper mennesker der er faldet overbord ind til land igen. Er det sådan vi takker disse fascinerende intelligente skabninger der redder vores liv? Mon ikke man kan få et godt liv uden at støtte de "Sea Worlds" der holder delfiner i fangeskab, blot for at turister kan svømme med dem i bassin?
 
Hajfinnesuppe er en stor delikatesse, men hajerne fanges og får skåret alle finner af, hvorefter de bliver smidt ud i havet bagefter. De synker til bunds da de ikke kan svømme uden finner, og dør langsomt på havbunden af sult. Tænk over dette inden du bestiller hajfinnesuppe næste gang. Selv nægter jeg at spise denne ret. Glem alt om "DØDENS GAB gyserfilmene" Hajer er dyr der jager for OVERLEVELSE og ikke for LUKSUS som vi mennesker gør.
 
Men slagtedyr i DK, har det ikke væsentligt bedre end pelsindustriens dyr. Mange dyr (køer og grise) fragtes til Tyskland således, at producenterne kan spare penge. Dyrene nægtes mad og vand i løbet af de mange timer de lever i de gigantiske transportvogne, og bliver hængt op i benene for at få skåret halsen over og bløde ihjel, når de ankommer til de tyske slagtehuse. Den sidste følelse/instinkt de oplever er dødsangst! Små kalve tages fra deres mødre, og grisemødre fast spændes så de ikke kan bide deres unger ihjel. Mange han-landbrugsdyr kastreres levende uden bedøvelse, da de ellers er for dyre i drift.
 
Vær opmærksom på, at grise er meget omsorgsfulde mødre, og kun æder deres unger såfremt de lever under voldsomt stressfyldte vilkår. Derudover er grise meget meget intelligente dyr, og faktisk mere intelligente end hunde. Man kan jo næsten gøre sig overvejelser om - dog uden at jeg skal menneskeliggøre dyr - hvorvidt grisemødre er så intelligente, at de æder deres unger, for at skåne den for et liv de ville være bedre tjent med ikke at udleve.
 
Du kan vælge at kontakte de forskellige økologiske landbrugs gårde der ligger rundt omkring i hele DK, og spørge dem, om de - i ny og næ - vil sælge æg fra fritgående høns, en fritgående kylling, en halv fritgående gris, eller nogle stykker kød fra en fritgående ko. I denne forbindelse vil jeg gerne nævne, at jeg her IKKE tager stilling noget der vedrører manglende momsregistrering, og fødevarekontrolcheck af dyr, som skal indtages på tallerknen. Jeg ved hvad jeg selv vælger, og jeg vil SE det dyr jeg spiser! 
 
Jeg kan bestemt godt leve med, at kød fra det dyr jeg spiser koster en smule mere, og at det ikke er "gennemchecket" af statens fødevarekontrol! Jeg har fuld tillid til de mennesker der behandler deres dyr godt - og tænker dyrevelfærd frem for profit - og dem vælger jeg at støtte frem for den iskolde industri. Min personlige erfaring er, at kød fra fritgående dyr der har haft et godt liv ganske enkelt SMAGER bedre, og indeholder langt FÆRRE patogene bakterier end de dyr, der lever et helt liv med stress og angst.
 
Slagtedyr får et kort liv, men uanset hvor kort deres liv er, så fortjener de at få et godt liv. Det kan du støtte ved at vælge dyr fra økologiske gårde hvor de lever fritgående. Kontakt evt. økologiske landbrug og køb i ny og næ lidt kød, æg og mælk fra disse steder. Det er hvad jeg gør!
 
Hvilke kontakter jeg har, vælger jeg at holde for mig selv, men det er en del! Det er yderst sjældent, at jeg køber kød i forretninger, da jeg gerne vil sikre mig, at det dyr jeg spiser har levet et kort men GODT liv. Vi bør støtte de mindre landbrug og hobby landbug (som prioriterer god dyrevelfærd) fremfor den store profitindustri.
 
 
 
Powered by Bullraider.com