Dyreejer for livet

Vi har nok alle oplevet at vores følelser bliver aktiveret når vi se en dyreunge. De er så søde og kalder helt naturligt på vores beskytterinstinkt og vores empati. Nogle vælger at købe dyret fordi de - nu og her - har et oprigtigt ønske om at give dyret et godt liv. Såfremt dette ønske holder ved hele dyrets liv, så er det et dyr der får et forrygende liv. Desværre er dette ikke altid tilfældet, selvom ejerne har de bedste intentioner fra start.
 
Det bugner med voksne dyr der er til salg på alverdens internetsider, og internettet har faktisk gjort det lidt for nemt at "slippe af" med sit dyr. Der KAN naturligvis opstå allergi i familien eller evt. flytning til ny bolig hvor dyrehold er forbud. Såfremt disse to årsager var de eneste, så ville det faktisk være muligt at finde nye blivende hjem til disse dyr. Faktum er dog, at disse to årsager - som hovedregel - ikke er grundene.
 
I langt de fleste tilfælde handler det om at folk har mistet interessen for deres dyr og er blevet trætte af dem! Nogle af de dyr er så heldige at finde nye permanente hjem, men mange af dem ender med at blive aflivet. Det er især de ældre og ikke særlig visuelt flotte dyr, der ingen nye hjem får, og deres fremtid kan blive "Den Blå Sprøjte" Deres eneste "forbrydelse" er, at de er blevet voksne eller gamle og har mistet deres ungdoms skønhed.
 
Den lille nuttede hundehvalp er pludselig blevet til en voksen hund. Den savler, smasker, og er irriterende at skulle ud og gå tur med søndag morgen i regnvejr. Den fælder med pels over hele huset, sætter beskidte poter på de ægte tæpper, og fyrer en ordentlig "hørmer" af under bordet midt i aftenkaffen. Og så går vejen til sidst til hundeinternatet.
 
Den søde killing er nu blevet til en voksen kat. Den sætter kradsemærker i lædersofaen fordi den vil op til familien og ligge, og i ny og næ sker der "uheld" på gulvet fordi ingen har haft tid til at tømme kattebakken. Masser af katte bliver smidt ud af hjemmet for "Den klarer sig jo nok vinteren over" hvilker ikke er korrekt. Og så kan man jo altid købe en ny killing til næste forår. 
 
Masser af små gnavere bliver kasseret fordi børnene har mistet interessen for dem. Der er ikke noget der hedder, at man stiller krav til sine børn om, at de skal passe deres dyr nu hvor de har anskaffet dem. Disse børn får sandsynligvis samme holdning til dyr når de bliver voksne.
 
Masser af krybdyr bliver solgt fordi ejeren vil prøve en ny hobby. Man ser oftest at folks grund til at sælge reptiler er at de ikke har TID til dem. Selvsamme personer skriver også at krybdyret ikke er håndtam, da krybdyr kun hører til i et terrarie. På den ene side mener de ikke dyret skal håndteres og samtidig er det tiden til dem der er årsagen. Det er da en sandhed med modifikationer!
 
Flere vil nok mene at ovenstående er holdt i en ret "hård tone" men dette er ikke min hensigt. Det er skrevet med henblik på, at mit budskab er, at man bør tænke mange år frem i tiden såfremt man vælger at blive dyreejer. Jeg har selv stået i splid mellem følelser og fornuft, når jeg har fået tilbudt et kasseret dyr  i mit voksenliv, men altid valgt at lade fornuften råde, også selvom det har været svært.
 
Såfremt alle lader fornuften råde, så vil der ikke være så stor fremavl og import af dyr som der er i dag, Mange glemmer også at det ikke er helt billigt at være dyreejer, og det er bestemt ikke billigt. Vil man sætte penge af til både strøm og dyrlægeregninger, tid, til rengøring og evt. gåture søndag morgen i regnvejr, og tænke måske helt op til 12 år frem? Såfremt man ikke er sikker på det, så bør man vælge dyr fra, ikke mindst for dyrets skyld.
 
Jeg oplever jævnligt at høre folk sige "Jeg vil have en leguan fordi det er supersejt at have sådan en". Det er - som jeg ser det - en helt urealistisk grund til at blive leguanejer. En leguan er ikke SEJ, den er et LEVENDE VÆSEN. Når folk kommer ind i min have for at spørge ind til Kerne, fortæller jeg dem hvor meget det kræver, at holde et sådant dyr, og de tænker sig heldigvis om en ekstra gang efterfølgende.
 
Jeg læser også i ny og næ om reptilejere der vil af med deres reptil fordi den har bidt dem og spekulerer på, hvad de personer havde reget med. Jeg er selv jævnligt blevet bidt i fingeren af flere af de slanger der er på mit tidligere arbejde, Der har altid været tale om små "markeringsbid" og aldrig om angreb. Reptiler har ingen lyde og de kan kun sige "Jeg gider dig ikke i dag, hold dig væk fra mig, måske gider jeg dig godt i morgen" med et lille bid.
 
Hver gang jeg stikker fingrene ind i terrarierne for at skifte vand eller gøre rent, så ved jeg, at jeg løber risikoen for et markeringsbid. Det synes jeg er i orden, og jeg har aldrig taget det personligt eller blevet sur på dem. Det er trods alt DERES domæne og det er helt naturligt at de beskytter det og markerer deres grænser.
 
At lade sine børn have kæledyr er en rigtig god ide, da de lærer at tage ansvar for dyret. Hovedansvaret bør dog altid ligge hos den voksne, hvorimod rengøring og fodring bør være børnenes opgave. Denne opgave bør dog - såfremt det er et mindre barn - ske under vejledning fra den voksne.
 
En overgang (da jeg var barn) havde jeg så mange små pelsdyr på mit værelse, at der dårligt var plads til mig selv. Såfremt jeg fik en ny dyreart købte mine forældre en bog om dyret som jeg skulle læse først, og så kom jeg til "eksamen" i nogle spørgsmål om dyret, som mine forældre havde forberedt. 
 
Da jeg var barn, var der ikke noget der hed "ud og lege" før mine dyr havde fået aftensmad, og deres "toiletområde" var blevet fjernet dagligt. Jeg måtte også stå tidligere op om morgenen og selv give mine dyr morgenmad inden jeg skulle i skole. Såfremt jeg ikke havde gjort hovedrent hos alle mine dyr inden søndag kl. 17.00 så fik jeg heller ikke lov at se DALLAS.
 
Det var ikke altid lige sjovt, men i dag, er jeg glad for det jeg lærte dengang. Jeg synes alle forældre burde lære deres børn at tage ansvar for de dyr de anskaffer sig, og lære dem det samme som jeg lærte. Nemlig at når man er dyreejer, så er man det resten af dyrets liv. Det vil også hjælpe dem til, at blive ansvarsfulde og omsorgsfulde dyreejere i deres voksenliv.
 
  
Powered by Bullraider.com