Pet or not

Dette er et af de mest omdiskuterede emner omkring grønne leguaner. Denne hjemmeside er objektiv og ser tingene fra flere vinkler. En leguan er trods alt et vildt dyr, og den kan således ikke betragtes som et kæledyr i traditionel forstand.
 
Hvis man sammenligner en leguan med en hund eller en kat, så vil jeg ikke mene at man kan få en sådan relation til en leguan. En leguan kan ikke sammenlignes med en hund eller en kat. Det er så ikke ensbetydende med at man ikke kan få et godt tillidsbånd og en god relation til sin leguan, for det kan man godt.
 
 Ordet "Håndtam" bliver ofte brugt om dyr, men det er et ord der burde slettes fra det danske sprog. Du kan blive skambidt af den mest kærlige hund, få kradset øjnene halvt ud af den mest kælne kat, blive sparket til krøbling af den mest rolige hest og leguaner kan daske dig frygteligt med halen og bide dig alvorligt.
  
Der er ingen garantier når man har med noget levende at gøre. Dette er årsagen til at jeg vælger at bruge ordet "SOCIALISERET" i stedet for "HÅNDTAM"
 
Alle pattedyr føder levende unger, og ammer dem indtil de selv kan indtage føde. Disse pattedyr udvikler således et naturligt forhold til nærkontakt med moderen, og dertil kommer at langt de fleste pattedyr er flokdyr og trives bedst med kontakt. Derudover deler pattedyrs unger kropsvarme, hvorimod reptiler ikke har varme at dele.
 
For leguaner udvikler "barndommen" sig noget anderledes. Når leguan moderen har lagt sine æg så forlader hun dem, og når ungerne udklækkes må de klare sig selv. En barsk start for et lille nyt liv der kun lige har set dagens lys.
 
Leguaner er således ikke skabt til at have en kropskontakt/følelseskontakt med andre (hverken andre leguaner eller mennesker) En kropskontakt må således konkluderes at være biologisk unaturlig for en leguan. Leguaner er i øvrigt ikke kategoriseret som værende flokdyr.
 
Du kan til gengæld få en meget fortrolig relation til din leguan. Dette fordrer dog, at du tager den nødvendige tid til, at vinde din leguans tillid og tryghed ved dig. Dette er ikke nogen nem opgave, men det vil lønne sig i sidste ende.
 
Der er mange fordele ved at have en socialiseret leguan. Den lever trods alt i fangeskab blandt mennesker, og derfor er der en masse ting der på den ene side bliver nemmere for ejeren og samtidig mere afslappet for leguanen.
 
Selv ville jeg ikke bryde mig om, at skulle have alle parader oppe når jeg gav min Kerne frisk mad og vand. Tanken om at jeg hele tiden skulle vogte mig for et dask med halen eller et bid, ville tage meget af brodden af glæden ved at have hende.
 
Samtidig ville det automatisk resultere i en unødvendig stress reaktion hos hende, hvis hun var i forsvarsposition hver gang hun så mig. Kerne har tillid til mig, og det er en glæde for mig at opleve, hvordan hun selv kommer helt naturligt hen og spiser af skålen i min hånd, eller endnu bedre direkte fra min hånd.
 
Dertil kommer at det vil lette et dyrlægebesøg hvis leguanen er socialiseret. Både for dyrlægen og leguanen. De fleste dyr kan ikke lide dyrlægen, men en socialiseret leguan vil være langt mindre tilbøjelig til at kæmpe imod dyrlægen.
 
For det første har dyrlægen svært ved at undersøge leguanen optimalt hvis den spræller, hvæser og pisker med halen, men leguanen befinder sig samtidig i en enorm stresstilstand. For alle parters skyld er det derfor en fordel at leguanen har en nogenlunde afslappet holdning til dyrlægebesøget.
 
Såfremt dyrlægen skal checke leguanen for hjertelyd og stress, er det også umuligt for dyrlægen, at give et klart billede af leguanen, da dyret befinder sig i en naturlig stress-tilstand.
 
Det er vel også en glæde for enhver leguanejer (uanset om man har en personlig eller en distancerende relation til leguanen) at opleve at dette specielle dyr - som jo også er kategoriseret som et vildt dyr - helt af sig selv opsøger kontakt med ejeren.
 
Jeg oplever jævnligt at Kerne helt umotiveret kravler op af min arm og sætter sig til rette på min skulder. Jeg kan derefter gå rundt i mit hjem med hende på skulderen og ordne forskellige huslige sysler mens vi får en lille "hyggesnak". Jeg kan også sætte mig i sofaen med en kop kaffe foran computeren, mens hun sidder på min skulder og følger med i hvad der sker på skærmen. Hun kan godt lide at blive nusset lidt på de "nitter" hun har på hver side af nakken og bag kindposerne.
 
Når Kerne bliver træt af at blive nusset med, så kravler hun selv ned fra min skulder og går ind i terrariet og lægger sig under sin lampe. Når hun kravler ned fra mig og går sin vej, så følger jeg ikke efter hende men lader hende gå. Jeg glæder mig til fulde over den tid vi har sammen, men det betyder lige så meget for mig, at hun synes, at den tid hun har med mig er rart for HENDE.
 
Såfremt en leguan selv søger kontakten med sin ejer finder jeg det helt uhensigtsmæssigt at afvise dens forsøg på kontakt med begrundelsen "Du er et hobbydyr og ikke et kæledyr". Mit råd er at du i stedet møder leguanen på dens plan og tager imod dens ønske om at have en kontakt med dig. Vær glad for den tillid leguanen har til dig, men lyt til det den - på sin egen måde - fortæller dig. Så vil du opleve at du og din leguan kan have en relation der er givtig for jer begge.
 
Selv løfter jeg ikke på Kerne med mindre det er yderst nødvendigt. Leguaner kan ikke lide at blive løftet, selvom de måske finder sig pænt i det, og jeg ser ingen hensigt i at "tiltvinge" mig kontakt med hende på hendes bekostning. Det at blive løftet vækker et instinkt hos leguanen, som minder om at blive taget af en rovfugl og fløjet væk med i kløerne.
 
Flere hjemmesider nævner, at leguanen bliver helt rolig hvis man lægger et håndklæde over hovedet på den når man løfter den. Forskerne er uenige om hvorfor den reagerer således, men en del tyder på, at leguanen "spiller død" fordi den tror den er blevet taget af en rovfugl. Ved at spille død har den måske en chance for at stikke af, hvis fjenden er mindre opmærksom.
 
Det er - i mine øjne - helt igennem uacceptabelt at lægge et håndklæde over hovedet på leguanen, fordi man bare ønsker kontakt med den her og nu! Med reference til ovenstående afsnit udsætter man faktisk leguanen for decideret dødsangst! Såfremt du ønsker en tillidfuld relation til leguanen (og gerne vil opleve at den en dag selv søger frivilligt op på din skulder), så er ovenstående er meget dårligt udgangspunkt.
 
At slæbe rundt på leguanen er også mere menneskets behov end dyrets. Det er helt okay at ønske en nær relation til sit dyr, men ikke på dyrets bekostning. Det er da også langt mere givtigt at opleve, at leguanen kommer af sig selv, fordi den har lyst til at være sammen med ejeren.
 
Min relation til Kerne kan vel bedst beskrives således, at hun bliver respekteret som værende et vildt dyr der ikke er skabt til social kontakt, men får lov at være kæledyr i det omfang hun selv ønsker det.
 
OPDATERET 21-1-2015 Kerne er stadig meget venlig overfor mig, men det sker mere og mere sjældent, at hun selv opsøger kontakt til mig. Dette gør også, at den tid hun og jeg har sammen betyder mere og mere for mig. Enhver kontakt som Kerne og jeg har sammen foregår 100% på hendes præmisser.
 
Jeg ville lyve hvis jeg skrev, at det ikke har gjort lidt ondt indeni, at Kerne ikke har den samme interesse i kontakt med mig som hun havde engang. Til gengæld ville det også være egoistisk af mig at prøve at forhinde hende i, at agere som et vildt dyr.
 
Følelser for krybdyr er jo - desværre - ofte lagt for hånlig-gørelse i hobby-verdenenen, og der udstødes ofte nedladende latterbrøl, såfremt en leguanejer udtrykker "Jeg elsker min leguan". Kærlighed findes dog i mange afskygninger og aspekter.
 
Jeg er ikke bange for at skrive på min egen hjemmeside, at jeg ELSKER min Kerne, for det gør jeg. Meget højt endda! Jeg bruger mange ressourcer (og mange penge) på at give hende et liv som ligger så tæt op af det liv hun ville leve i regnskoven. Især går jeg meget op i, at sørge for, at hendes terrarie ligner regnskoven.
 
Dette gælder også korrekt UV-lys, luftfugtighed, temperatur og smukke grønne omgivelser at kigge på. Men derfor varmer det stadig hjertet, at gå en tur rundt med hende på skulderen og opleve, hvordan hun er nysgerrig og studerer omgivelserne i mit/vores fælles hhjem
 
 
 
Powered by Bullraider.com