Kernes læggenød

I dette faneblad vil jeg informere alle om faren ved læggenød. Læggenød betyder, at leguanen af forskellige årsager ikke kan komme af med sine æg, og de vil derfor rådne i kroppen på leguanen, og til sidst forårsage dens død.
 
Den mest almindelige årsag til læggenød er, at leguanen ikke har et hensigtsmæssigt sted at lægge sine æg og derfor holder på dem imens hun leder videre. En anden årsag er "Follikulær Stase" hvor æggene ikke færdigudvikles og derfor ikke kan lægges. Det var det sidste der gjorde sig gældende hos Kerne.
 
For de der har læst hele hjemmesiden er der nok nogle der tænker "Hun har en leguan på 11 år og har haft den i halvandet år. Der må have været noget galt med det mijlø leguanen har haft, siden der pludselig opstår problemer".
 
Egentlig en ret logisk tanke at få. Derfor vil jeg kort fortælle lidt om Kernes "fortid" så det giver et bedre indblik i problematikken.
 
Kerne blev overdraget til mig fra tidligere ejer som værende en HAN leguan. Dette må logisk nok betyde, at hun ikke har lagt æg nogensinde før, eftersom tidligere ejer - i så fald - ville have opdaget det. Derfor har tidligere ejer troet hun var en han.
 
Ingen kender Kernes præcise alder. Tidligere ejer sagde hun var 5 år, men et omfattende dyrlægecheck hos Beth Fledelius viste at hun var langt ældre. Ca. 10 år. Alderen gjorde ingen forskel fra mig, da jeg allerede efter 2 uger var blevet utrolig glad for hende.
 
Kerne skulle derfor blive 11 år før hun producerede æg første gang, og en del af årsagen har sikkert også været, at hendes krop ikke havde vænnet sig denne helt naturlige proces, og at hun derfor ikke vidste hvordan hun skulle gøre med det helt nye der skete med hendes krop.
 
Normalt begynder leguaner jo at producere æg når de er ca. 3 år, og jeg kunne derfor ikke forstå, hvorfor Kerne ikke havde gjort det tidligere. Beth Fledelius sagde, at det var den nye forbedrede pasning og pleje hun havde fået i min varetægt der gjorde udslaget.
 
Det var jo lidt af en personlig kompliment at få. Dog også en kompliment jeg gerne ville have undværet, hvis jeg kunne have skånet Kerne for alt hvad hun efterfølgende skulle gennemgå. Faktisk beskrev både Beth Fledelius og de andre tilknyttede Claus og Bjarne hende som værende "En af de mest velpassede leguaner vi har set."
 
Men tilbage til Kernes operation. I januar 2015 (ca. 17 mdr. efter jeg overtog hende) begyndte hendes mave at vokse ekstremt, samtidig med, at hun begyndte at spise mindre, og til sidst holdt hun helt op med at spise. Hun var meget rastløs og gravede meget i sin æglægningskasse, men ingen æg blev lagt.
 
Da hun ikke havde spise i 4 dage var jeg på "panikkens rand" og ringede til Beth Fledelius, og bestilte den første ledige tid til en scanning. Scanningen viste en ekstremt stor mængde af æg, og Kerne blev indlagt på klinikken natten over med ve-stimulerende middel, i håbet om, at hun ville lægge sine æg.
 
Det gik desværre ikke som håbet. Kerne havde fået diagnosen "Follikulær Stase. Hendes æg voksede uden at færdigudvikles, og der var INGEN mulighed for, at de ville kunne lægges.
 
Der var kun 2 muligheder. En kompliceret operation eller en aflivning! Sidstnævnte ville jeg under ingen omstændigheder høre tale om, så jeg hentede Kerne om morgen torsdag D. 12 februar og hun fik en tid til operationen Mandag D. 16. februar. Beth sagde at hendes tilstand var MEGET alvorlig, da nogle af æggene synes at være på vej i forrådnelse.
 
Det var meget lange 4 dage, og jeg var hele tiden bange for at hun skulle dø i min varetægt, inden mandag D. 16. februar. Jeg sov uroligt de nætter og vågnede flere gange om natten, og skulle ind og mærke om Kerne trak vejret.
 
I de 4 dage lod jeg Kerne bestemme suverænt, og jeg blæste højt og flot på vandforbruget. Kerne lå i de 4 dage det meste af tiden i min bruseniche for svagt rindlende 37 grader vand. Det var tilsyneladende det eneste sted hun rigtigt slappede af.
 
Operationsdagen kom, og min nære veninde kørte Kerne og mig til Lyngby, for at overlade hende i Beths hænder kl. 09.00.. Derefter kørte vi til Lundtofte Kirke, så jeg kunne sig et par ord derinde. Ventetiden frem til opringningen fra Beth var ulidelig. 
 
Klokken skulle blive 13.00 før Beth Ringede. Beth fortalte mig, at Kerne havde klaret operationen fint, men at det også var en meget lang og kompliceret operation. Det havde taget Beth 3 1/2 time at færdigoperere Kerne.
 
Alle æg var blevet fjernet og 12 af dem var i begyndende forrådnelse, så det ville have været et spørgsmål om dage før det havde været "for sent." Derudover havde Beth fundet noget mystisk "spindelvæv" omkring Kernes æg.
 
Dette KAN betyde celleforandringer, men behøver ikke nødvendigvis at gøre det. Celleforandringer leder oftest tanken hen på begyndende Cancer, men Beth fik fjernet alt hvad der var at se. Beth har dog nævnt, at jeg skal være opmærksom på, om Kerne pludselig holder op med at spise, samt andre agendaer som kan indikere at hun er ved at blive syg.
 
Jeg nægter at tænke på, at hun måske er farezonen for at udvikle Cancer. Jeg fokuserer kun på at give hende masser af UVB-lys, høj luftfugtighed, korrekte temperaturer, og derudover give hende en sund kost. Fanebladet om "Naturligt Leguanfoder" kan evt. læses.
 
Da jeg hentede Kerne 2 dage efter operationen, virkede hun meget tynd og afkræftet. Jeg havde bedt Beth om at gemme æggene så jeg kunne se dem. Dog havde Beth valgt at smide de 12 rådnende æg ud, da hun - tilsyneladende - mente, at det ville påvirke mig for meget følelsesmæssigt. Det havde hun - set i bakspejlet - valgt rigtigt i.
 
Tiden efter operationen var faktisk den værste. Kerne måtte ikke klatre, komme i kontakt med vand, og skulle leve gulvlevende. Hun måtte end ikke hæve sig op på forbenene. Alt i terrariet blev flyttet ud, og hun som på gulvet på sit altangræstæppe.
 
Kerne skulle have intravenøs antibiotika, i 14 dage og jeg fik en veninde der arbejder på sygehuset til at give hende sprøjterne. Jeg kunne ikke selv gøre det eller kigge på det. Derudover skulle hun "tvangsfodres" med paraffinolie indtil den første afføring kom.
 
Det viste sig dog pudsigt nok, at "tvangsfodring" ikke blev nødvendigt. Den paraffinolie jeg købte var med vanille smag, og Kerne kunne overraskende godt lide den, så hun åbnede næsten selv munden da hun så sprøjten og smagte indholdet. Efter 5 dage slog Kerne pludselig en kæmpe prut, og så kom den første afføring.
 
Efter 14 dage blev trådene fjernet, men Kerne var stadig underlagt ovenstående regler. Ingen klatren, ingen hævning op på forbene, og absolut ingen kontakt med vand.
 
Sidstnævnte har klart været det sværeste for Kerne. Hun har altid været vant til at bruge brusenichen til at besørge i, og hun kunne ikke forstå hvorfor døren til badeværelset var lukket. Efterfølgende er døren til badeværelset blevet malet om. Kernes kløer havde kæmpet så meget for at komme ind, at der var dybe kradse mærker i malingen.
 
Først efter knap 3 måneders konsultationen hos Beth, fik Kerne lov til at komme i bad, og klatre naturligt igen. Jeg havde glædet mig meget, og havde - på vej hjem fra konsultationen - købt dyr champagne og en kæmpe banan til hende. Nu skulle det fejres...
 
...Men ak! Kerne vandrede direkte ind i vandet i brusenichen da vi kom hjem, og jeg gik i gang med at samle hendes terrarieliggeplads, og stille de store træer tilbage. Da jeg var færdig poppede jeg champagnen og skraldede bananen i håbet om, at nu skulle hun og jeg genoptage vores gamle tradition med et fælles brusebad dagligt.
 
Men da Kerne så mig komme ind i brusenichen, lagde hun en gigantisk "klat", og marcherede målrettet tilbage imod terrariet. Der stod jeg så splitter "Kong Hans" med min champagne i den ene hånd, en banan i den anden hånd, og følte mig mest som århundredets joke, værdig til en "Jack Ass video"!
 
I stedet for at være skuffet, valgte jeg, at følge diskret efter Kerne og på afstand studere hendes reaktion på, at hendes terrarie nu var ved det gamle igen. Hun virkede meget forvirret over ændringen, men jeg tror bestemt på, at hun kunne huske terrariet som det var, før hun igennem 3 måneder havde måttet leve gulvlevende.
 
Der gik heller ikke mange minutter før hun kravlede op på sin gamle høje liggeplads, og kiggede lidt forundret på sine store træer, farvestrålende kunstige blomster, og så mig "i fugleperspektiv" mens jeg sad i døråbningen til terrariet. I dag kan jeg kun grine af den kiksede "badesituation" jeg havde ventet 3 måneder på.
 
Igennem den lange rekreations proces Kerne var igennem, har jeg ofte spekuleret på om det har været dette offer værd for hende, og sågar spurgt mig selv, om hun ville have været bedre tjent med at sove ind og dermed undgå operationen.
 
I dag VED jeg dog at det var det rigtige for hende. Hun har taget godt på efter operationen, og hun spiser stadig godt. Alt indikerer, at hun nu har "glemt" den ubehagelige tid, og kun nyder livet i sit terrarie. Jeg tror hun vil have chancen for at runde de 20 år, hvilket betyder at vi har mere end 8 gode år at se frem til sammen.
 
Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt din leguan lider af læggenød, så kan jeg kun give følgende råd... Gå til en dyrlæge med speciale i reptiler, og betal hvad det koster for en scanning. Såfremt jeg var kommet 1 uge senere til scanning med Kerne, så havde hun sandsynligvis været død, og jeg ville aldrig have kunnet tilgive mig selv 100%
 
Kernes operation kostede 11.800 kr. (men Beth gav mig den for 10.000 kr. lige ud) Kerne fik både fjernet æg og tegn på celleforandringer og operationen er den længste nogensinde Beth endnu har haft. Derudover var Beth højgravid da den lange operation fandt sted. Det har ikke været nogen behagelig operation for hverken Kerne eller Beth, men de klarede det sammen!
 
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg hævede min opsparing for at betale for Kernes operation, og hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ville jeg gøre det samme. "Sparekniven" har "stukket lidt til mig" i foråret, men ikke ramt halsen, og ikke efterladt mig ar.
 
Kort og godt. Det er - og vil altid være min personlige mening - at hvis man ikke ønsker at betale for en livstruende operation, så fortjener man ikke at være dyreejer. En del vil nok kategorisere det lidt som "følelses-porno" da det (i DK) ikke er almindeligt, at knytte nære følelser for et krybdyr. Men "so be it"! Jeg skammer mig ikke over at elske Kerne meget højt!
 
Derudover fik Kerne også sin "debut" i udlandet. Hendes operation var så alvorlig, at den rykkede direkte til en hjemmeside fra USA oprettet af Jeanne Melanson, som jeg stadig er i nær dialog med. "Artiklen kan ses via dette link http://www.animalbliss.com/egg-bound-iguana/ 

 

Powered by Bullraider.com