Food

Dette afsnit er ikke en enhed men en del af en helhed. Under fanebladet "dyrkning af leguanfoder" er der også rigtig mange informationer, så jeg anbefaler at de begge gennemlæses, da de har stor relation til hinanden.
 
Leguanens kost er lidt af en jungle, da de grøntsager der er sunde for mennesker ikke nødvendigvis er sunde for din leguan. Det bedste er at fodre leguanen med fødevarer der ligger så tæt på ad det, den vil kunne finde i regnskoven.
 
TØRFODER Der kan købes tørfoder (foderpiller) til leguaner i alle dyreforretninger. Disse skulle indeholde fornuftige mængder af både kalk og vitaminer og det gør de uden tvivl også. Selv har jeg fravalgt dem fuldstændig i Kernes kostplan, men derfor er de nok udmærkede alligevel som supplement. Såfremt du vælger at supplere din leguans kost med foderpiller, er det vigtigt, at din leguan har rigeligt med drikkevand.
 
Selv synes jeg at tørfoder er kedeligt og i øvrigt lugter grimt. Kerne kan ikke lide det og hun gider ikke spise det , så også på det plan er vi begge enige. Dermed er det ikke ensbetydende med at din leguan ikke kan lide det som et supplement, men jeg anbefaler stadig at du prøver at præsentere din leguan for vildt ugiftigt ukrudt i stedet for.
 
OXALSYRE Flere grøntsager indeholder oxalsyre som er meget usundt for din leguan og - ved stort forbrug - kan give den nyresten. Dette ses især hos ældre leguaner. Årsagen hertil er, at oxalsyre og kalk passerer igennem nyrerne på samme tid. Disse kan indgå i en slags forbindelse med hinanden, og danne mikroskopiske krystaller ved kontakt. Disse krystaller kan sidde fast i nyrerne og det er smertefuldt for leguanen. Kerne får kun lov at få fødevarer med oxalsyre 1 gang om ugen.
 
Kerne kan få et fint liv helt uden oxalsyre. Især er spinat, broccoli og peberfrugter meget holdige på oxalsyre. Hun har slet ikke brug for disse usunde fødevarer. 1 gang om ugen giver jeg hende lidt brøndkarse, men det er også snart slut med dette. Hun vælger nemlig dild fremfor brøndkarse og jeg støtter hende i hendes valg, da dild er langt sundere. 
 
BLÅSYRE er også usundt for leguaner. Dette er grunden til at leguaner aldrig må få Iceberg salat. Hyldebær er kendt som en af de sundeste bær, men i rå tilsand indeholder de også blåsyrer. I løbet af sommeren prøver jeg at finde en liste over fødevarer med blåsyre.
 
ICE BERG salat har - udover at det indeholder blåsyre - også er meget dårligt forhold mellem CA/P og er i øvrigt helt uden næring. Denne salattype bør helt undgås. Såfremt man vælger at fodre med salater som et supplement så anbefaler jeg ruculasalat, da den hører til den grove type. Kerne kan godt lide feldsalat og begge dele kan dyrkes i minidrivhus. Jeg vil dog anbefale mælkebøtteblade frem for salat. Kerne får kun salater 1 gang om ugen og de er økologiske hjemmedyrkede.
 
ALFALFA er en lucerneurt der indeholder næsten alle de vitaminer din leguan har brug for. Det er et ukoncentreret og helt naturligt vitamintilskud til din leguan. Alfalfa kan i Danmark kun købes i kapsler som kan knækkes og drysses ud over leguanens mad, men i Norge kan det købes i pulverform på nettet. Såfremt du hører om et sted i Danmark hvor det kan købes som ren pulver, så hører jeg gerne fra dig. Kerne får hver dag en knivspids alfalfa pulver på sin mad.
 
PRE ALPIN. Dette produkt er oprindeligt udviklet til skildpadder, men er også godt til andre vegetar krybdyr. Det er presset hø, som skal opblødes i vand. Det består af en særlig udvalgt gruppe sweitziske urter der er tørrede og er supersundt. Det er et rigtig godt supplement især i vinter halvåret. Det fås både som presset hø (pille lignende form) og som løst hø.
 
Selv er jeg så småt gået igang med at lave min egen version af "Pre Alpin". Dette vil blive lavet i tørremaskinen og vil komme til at bestå af Mælkebøtteblade og blomster herfra, Spansk Kørvel og blomster herfra, Raps blomster og Sernnepsblomster. Jeg er super spændt på st se hvad hun siger til det. Såfremt du også er interesseret i det samme så vær opmærksom på, at der kun må være max 10% fugt i, ellers vil det rådne. Lufttætte poser er vigtigt.
 
LØG, HVIDLØG og CHAMPIGNON (i øvrigt alle svampe) bør undgås til leguaner. disse giver oppustethed og er usundt for leguanen. TOMATER og AGURKER er helt uden næring for leguanen og overflødigt i leguanens kost. Der er ikke blevet plantet disse i Kernes drivhus. Disse er kun plantet i mit eget.
 
KÅL er sundt og især grønkål topper i sundhedsbunken. Ny forskning viser dog, at for meget fodring med kål, kan ændre på balancen i de hormoner der produceres i skjoldbruskkirtlen (Kilde Beth Fledelius) hvorfor man kun bør give leguanen kål 2 gange ugentligt. Den kåltype jeg vælger disse 2 gange om ugen er grønkål. Det er den mest vitaminrige og mest kalkholdige af alle kålsorter. Grønkål kan nedfryses til sommeren, da det er en vinterkål der har brug for en frostperiode for at gro. 
 
FRUGT er noget jeg giver Kerne som "lørdagsslik" og det bør ikke fylde for meget af leguanens kost. Kerne får en lørdagsbanan og et stykke Papaya (der har et godt forhold mellem CA/P) om onsdagen. Når brombær og hindbær kommer frem vil hun også i ny og næ få 3-4 stk. af dem
 
CA/P er forholdet mellem calcium og phosfer. Der bør fodres med en kost der indeholder minimum dobbelt så meget calcium som phosfer. Øverst i kalkbunken ligger mælkebøtter og nederst ligger majs. Der skal således store mængder mælkebøtter til for at opveje en skefuld majs. Det skader ikke at indholdet af kalk er 10 gange større end indholdet af phosfer. Det skader til gengæld hvis det er omvendt. 
 
Nedenstående tabel er udlånt med tilladelse fra Susanne og Ib Lynge (Lynges Leguaner) 1000 tak til Susanne og Ib for at give mig lov til at kopiere dette link. Denne tabel viser også hvilke grøntsager der indeholder oxalsyre.
 
 
LEGUANER ER VEGETARER og bør ikke fodres med animask føde da de ikke kan fordøje det. Dog er der flere amerikanske forums der baserer sig på spørgsmål vedr. bl.a pasta, æg, ost og franskbrød. Ingen af disse fødevarer er særlig sundt for leguaner. De findes hæller ikke i deres naturlige miljø. Der ligger ikke en pakke revet ost bag den nærmeste lian, der findes ikke en portion røræg bag nærmeste træstamme, der står ikke en skål spaghetti bag nærmeste busk og der ligger ikke en nybagt bolle bag nærmeste klippe. 
 
Den eneste grund til at leguaner har fået mulighed for at komme i kontakt med disse usunde fødevarer er fordi mennesker har stillet dem til rådighed for en "smagsprøve". Om det er bevidst eller ved en fejl, så er det stadig ikke sundt for leguaner. Leguaners kost bør ligge så tæt op af det naturlige som muligt. Årsagen til at jeg nævner især ost, æg og pasta er fordi jeg - med skam - må erkende at jeg selv ikke har været forsigtig nok, og det er jeg flov over. I 3 tilfælde har jeg kvajet mig "BIG TIME" da Kerne har haft mulighed for at for ar kravle op på bordet og spise min mad da jeg vendte ryggen til.
 
Denne fejl begår jeg ikke igen (3 gange er nok) Såfremt kerne er inde i stuen og hygge sig mens jeg skal spise, så afholder jeg mig fra at spise noget hun ville have stor interesse i. Jeg finder ingen grund til at spise for øjnene af hende og skubbe hende væk når hun vil spise med.
 
Kernes absolutte livret er mælkebøtteblade og blomster heraf. Det er jeg glad for, da det faktisk er det sundeste en leguan kan få. Nu hvor mælkebøtterne - i kraft af den ekstremt milde vinter - er i fuld gang, har jeg oplevet en ændring. Kerne er blevet kræsen! Faktisk har hun droppet sine grøntsager til fordel for mælkebøtterne, og de fylder nu ca. 75% af hendes kost. Jeg plukker friske mælkebøtteblade til hende 2 gange dagligt.
 
Det er vigtigt ikke at glemme det rene vand. Leguanen bør have frisk vand minimum 2 gange dagligt, og i de varme måneder 3 gange dagligt. Bakterier fordobler sig hver 20. minut. og det lyder måske ikke så skræmmende at 1 bakterie er blevet til 8 på en time men at den er blevet til 32.768  bakterier på 5 timer er en frastødende tanke. Det nytter ikke at hælde ekstra vand oven i det gamle. ALT vandet bør udskiftes.
 
Det er også en almen misforstået opfattelse - dette gælder dog for kødædende reptiler - at bakterier dør ved nedfrysning. Dette er IKKE korrekt. Ved nedfrysning af døde mus/rotter sker der det, at mange bakterier går i dvale og vækkes til live ved optøning. Kim-tallet er således det samme som det var ved nedfrysning når foderdyret tøes op. Dette var et "sidespring" da leguaner er vegearer, men jeg syntes det var vigtigt at pointere, da der kan være folk med kødædende reptiler der læser hjemmesiden.

0 Comments.


 
Tell us what do you think
  •  
 
 
 
 
Svar
 
Videresend
   
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">
Klik her for at svare eller videresende
 
 
 
1,91 GB (12 %) af 15 GB er brugt
Seneste kontoaktivitet: for 16 minutter siden
Detaljer
 
   
 
 
 
 
 
 
Powered by Bullraider.com