Mentality & personality

En leguan er kategoriseret som et vildt dyr og det ved de fleste. Forleden spurgte en veninde mig om, hvordan jeg præcist ville definere "Vildt dyr", og der kom jeg faktisk lidt til kort. Jeg prøvede at finde en præcis defination på dansk men det var umuligt. Det tætteste jeg kom, var en engelsk hjemmeside der frit oversat til dansk kan formuleres således " Et vildt dyr er et dyr, der er født med en naturlig og instinktiv frygt for mennesker"

 
Dette kan meget vel være årsagen til, at der er så mange reptilejere som mener, at det er uhensigtsmæssigt at socialisere leguanen, samt at have en personlig relation til den, da dyret jo får nedbrudt sit urinstinkt ved kontakt med mennesker. Det giver jo også unægtelig en vis logik. Der kan bare ikke ændres på, at en leguan der lever hos mennesker ikke kan undgå at blive nødt til at forholde sig til dem. Derfor ser jeg mere hensigt i, at leguanen vænner sig til, at forholde sig til at mennesker er noget positivt og ikke noget negativt.
 
Leguaner er meget territoriale, og de er også vanedyr. De er lette at gøre forskrækkede, og trives derfor bedst i et trygt og stabilt miljø uden for mange ændringer og omsving. Men leguaner er også (i hvert fald leguaner der har fået selvtillid og tryghed fra ejeren) utrolig nysgerrige, og klar til at undersøge og møde deres omgivelser med et åbent sind. En leguan kan være en stor oplevelse at studere, mens den udforsker verden i rammer hvor den føler sig tryg og selvsikker.
 
Et sådant "studie" viser klart, at leguaner ikke blot har en personlighed, men også har individuelle personligheder. Det er en misforstået (og trist opfattelse) at leguaner simpelthen er for dumme til at have fokus på andet end de 4 basale primitive drifter Sult, Tørst, Søvn og Parring. En leguan som får mulighed for at stimulere alle sanser og at bruge sin hjernekapacitet er både årvågen og opmærksom.
 
Selvom leguaner ikke har (og det har de ikke) evnen til at udvise stærke og dybe følelser for et menneske, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at de ikke kan knytte sig til den ejer der tager sig godt af dem. De kan både vise tillid til deres ejer og også en tydelig tryghed ved selvsamme. Leguanen er også klog nok til, at fornemme at det er en bedre følelse at være tryg i sit hjem, end at være utryg i det. Leguaner kan have gode dage og de kan have dårlige dage ligesom mennesker.
 
Netop fordi leguaner er så territoriale som de er, så vil de føle en stor tryghed og sikkerhed i, at have deres eget domæne, som bliver respekteret af ejeren. Jeg mener helt klart at en leguan trives med at have et fast domæne at falde i søvn på hver aften og et fast domæne at vågne op på om morgenen. Dette vil give leguanen en vis selvsikkerhed. Leguaner kan også kende deres ejer, selvom ejeren sidder i selskab med 2-3 andre personer.
 
Såfremt en leguan bor et sted med en ejer der passer den og holder af den, så knytter den sig til sit hjem, og ser hjemmet som dens tryghedssfære. Den ved den har sit eget respekterede domæne hvor den bestemmer, og den ved at den er velkommen til at besøge ejerens domæne. Ethvert skift fra et hjem til et nyt er en yderst stressende faktor for leguanen, især hvis den er faldet godt til i det hjem den bor i.
 
Årsagen til at der er så mange leguaner der i en periode ophører med at spise efter de er kommet til et nyt hjem, er ikke fysisk betinget men mentalt. Det er sandsynligvis en kombination af stress, usikkerhed, og for mange nye input den skal forholde sig til. Denne periode kan holde sig i uger, og det viser også hvor sårbar leguanen er, for at skifte hjem og ejer. Hvorvidt en leguan kan føle decideret savn over at have mistet den tidligere ejer vides ikke med sikkerhed. men der er ingen tvivl om at den ikke bare glemmer sit tidligere HJEM, såfremt den har trivedes i dette.
 
Dette er også en af årsagerne til, at jeg har lavet fanebladet "FØR DU BLIVER EGUANEJER" Din leguan er ikke så totalt ligeglad med dig og det hjem den er faldet trygt og godt til i, selvom du vil høre det modsatte på flere andre reptilsites. Du bør derfor sætte alt ind på at give din leguan lov til at blive i dit hjem hvis den er glad og livlig og trives i din familie. Der kan være tidspunkter hvor det kan blive kompliceret at have en leguan, men hvor der er vilje er der vej. Jeg synes ikke det er fair at negligere et så sårbart dyr, til at være mindre værd end en hund eller en kat.
 
Jeg kan ikke andet end gøre mig mine tanker når jeg ser, hvor mange voksne grønne leguaner der er til salg i den blå avis og på andre "professionelle" reptilforums. Især gør jeg mine tanker når jeg ser salgsannoncer som lyder f.eks "Jeg sælger min grønne leguan og søger en varan, da jeg gerne vil prøve en ny hobby". For det første bliver jeg rigtig trist på leguanens vegne og har kun foragt til overs for sælgerens INDGANGSVINKEL til salget. Jeg bliver også trist på varanens vegne og tænker, at det kun er et spørgsmål om tid før den også bliver kasseret.
 
Jeg mener at når det kommer så vidt, så har ordet "HOBBYDYR" mistet respekt og professionalismen i reptilhold mistet ære. Det sender et markant signal om, at disse personer kun har dyr for at tilfredsstille deres behov for en hobby, og ingen sans for empati har for dyret eller dyrets fremtid. En voksen/ældre leguan går en uvis fremtid i møde da der er meget få mennesker der vil have dem. Sådanne ejere er SANDSYNLIGVIS (jeg kan kun gisne) også mindre interesserede i, om det dyr de kasserer til fordel for et andet vil blive aflivet, eller komme til mennesker der ikke behandler dem godt.
 
Såfremt det ender med en aflivning kan jeg kun håbe på, at ejeren er tilstrækkelig uselvisk til at sige "Farvel" til dyret med værdighed og betale hvad det koster at få den humant aflivet hos en dyrlæge. Tanken om at der findes leguaner (og andre krybdyr) der bliver lagt levende i dybfryseren eller får hugget hovedet af i en beskidt garage. (den slags forefindes desværre også i lille Danmark) finder jeg kvalmende, og det vidner - i min optik - om et depraveret holdning til levende væsener. Der skal nok være mange der er uenige med mig, men dette er MIN mening!
 
Såfremt du er helt uenig med mig, så er du velkommen til, at kontakte mig på mail eller i kommentatorsporet, og argumentere for, hvorfor et krybdyr er bedre tjent med, at få en skruetrækker hamret gennem hjernen i et privat hjem, fremfor at  blive smertefrit aflivet af en dyrlæge.
 
Kerne faldt super godt til i mit hjem allerede første dag hun var her, og der gik mindre end 10 minutter før hun kravlede over på mig og spiste af min hånd. Dette gjorde hun til trods for, at hun slet ikke kendte mig. Vi fandt virkelig hinanden med det samme. Det ville være direkte dyremishandling hvis hun skulle ende i et andet hjem, nu hun er så glad for at bo her. Det ville hæller aldrig ske. Hende vil jeg aldrig nogensinde af med. Jeg er så ubeskriveligt glad for hende.
 
Som tidligere nævnt har Kerne levet fritgående hos tidligere ejer. Selvom hendes liv på en sofaryg er slut, så er hun stadig meget social af en leguan at være. Det skyldes nok, at hun har tillært sig at håndtere alle de mange input hun har oplevet i en dagligstue. Hun har langt færre input at forholde sig til nu, og det virker som om hun trives med mere fred og ro. 
 
OPDATERING 2-2-2015 I starten da jeg adopterede Kerne, var hun meget venlig og imødekommende over for alle fremmede, men hun har med tiden ændret sig. Hun er blevet bedre til at markere sig og give udtryk for sine grænser. Hun accepterer nu ikke længgere at mine gæster kommer for tæt på hende, og der er en del "stink eye" og "Head bobbing" når hun ser mine gæster også selvom hun kender dem.
 
Jeg ser det som et sundhedstegn, at hun har fået så meget selvtillid, at hun ikke vil finde sig i alt. Mine venner/veninder er heldigvis rigtig forstående over for dette, og de glæder sig alle på Kernes vegne over, at hun nu opfører sig og agerer som en leguan. De holder af hende og beundrer hende på afstand.
 
Kerne er - heldigvis - stadig meget imødekommende og venlig overfor mig. Dog markerer hun bestemt også hvor grænsen går. Da hun kom til mig var hun passiv og ligegad med hvad der skete omkring hende. Det er hun bestemt ikke længere. Hun opfører sig nu som en leguan og ikke et "pussenusse dyr" 
 

 

Powered by Bullraider.com