Regler & kommunikation
Denne hjemmeside er en privat side der er oprettet med henblik på information og kommunikation omkring leguaner. Jeg administrerer og udvikler denne side helt selv, som en hobby sideløbende med mit øvrige liv. Det er mit håb, at folk vil finde den udbytterig, samt bidrage både positivt og konstruktivt.
REGLER
Det er IKKE tilladt på denne hjemmeside at...
1)... opfordre til, eller linke til internetsider med lovstridigt indhold, herunder ulovlige politiske aktioner, ulovlige dyreværns aktivistiske agendaer, eller voldelige protestoptog af nogen art.
2)... opfordre til, eller linke til internetsider der baserer sig på metoder til "hjemmeaflivning" af leguaner (herunder, halshugning eller nedfrysning) ENHVER AFLIVNING AF ET DYR BØR SKE HOS EN DYRLÆGE.
3)... opfordre til, eller linke til internetsider der baserer sig på, at ufaglærte kan udveksle erfaringer med "hjemmeoperationer" af leguaner (herunder afklipning af lemmer med efterfølgende sårbrænding med loddekolber o.lign. ENHVER OPERATION BØR FORETAGES AF EN DYRLÆGE.
4)... opfordre til, eller linke til internetsider der baserer sig på køb og salg af dyr der ikke er lovlige at holde i Danmark, herunder handel med truede dyrearter, som ikke er lovligt certifikerede via CITES (Washingtonkonventionen).
5)... opfordre til, eller linke til internetsider der baserer sig på seksuel kontakt mellem dyr og mennesker. Selvom dette ikke konsekvent er ulovligt eller strafbart, så er det ikke acceptabelt på denne hjemmeside.
6)... anvende denne side som platform for handel eller commercielt henseende af nogen art, hverken for virksomheder eller privatpersoner. Det er ikke tilladt at sælge leguaner, terrarier eller andet udstyr. Det er ikke tilladt for foreninger at linke til eller reklamere for medlemsskaber. Denne hjemmeside er 100% nonprofitabel.
Du er velkommen til at skrive om hvilke lamper og pærer du bruger til din leguan, hvilket industrifoder du evt. supplerer med, samt oplyse om hvilken dyrlæge du bruger og hvorfor. Dette forudsætter dog at du IKKE er producent, konsulent eller sælger for et bestemt produkt, reklamerer for en dyrehandler hvor du selv arbejder, eller er ansat i omtalte dyrlægepraksis.
Enhver besøgende har det fulde ansvar for selv at sikre sig at vedkommende har fuld ophavsret til eventuelle billeder der uploades. Såfremt du vedhæfter billeder af andre personer end dig (og din leguan) skal du have skriftlig tilladelse fra personen.
Brud på ovenstående vil - uden forudgående varsel - resultere i konsekvent lukning af personens profil, og dermed også mulighed for at kunne kommunikere på hjemmesiden. Derudover vil politianmeldelse altid finde sted ved lovovertrædelser.
KOMMENTATORSPOR:
Under hvert faneblad er oprettet et kommentatorspor. Her kan alle der opretter en kommunikationsprofil, kommentere, udveksle erfaringer, stille spørgsmål og give gode råd eller konstruktiv kritik. Enhver kommentar skal til godkendelse hos administrator før det bliver postet på hjemmesiden.
Det forventes at...
1)...enhver kritik rettes konstruktivt og ikke negativt. Konstruktiv kritik skaber grobund for nytænkning og udvikling til glæde for både afsender og modtager. Negativ kritik skaber kun en dårlig stemning.
2)...alle kommunikerer på en høflig facon. Ethvert indlæg der tangerer tilsvining, racistiske eller sexistiske budskaber eller generelt et obskønt ordvalg vil ikke blive postet. Det er administrator der ene og alene afgør om et indlæg skal postes.
3)...ethvert indlæg bedes holdt under det relevante faneblad. Det skaber kun forvirring for andre, at skrive om UV-lys under fanebladet "KOST"
4)...kommentatorsporerne ikke udvikler sig til et "chatrum". 2 personer der skriver 10 indlæg internt på en halv linje skaber kun irritation. Indlæg af en sådan art postes ikke.
5)...brug af smileys, og chatforkortelser holdes på et minimalt niveau. Især chatforkortelser kan være svære at tolke for folk der ikke chatter.
Såfremt dit indlæg ikke bliver godkendt af administrator er dette fordi indlægget ikke overholder ovenstående regler. Du vil naturligvis få skriftlig svar på hvorfor dit indlæg ikke bliver postet.
Det skal nævnes at der IKKE vil blive oprettet en "LIKE" eller "THUMBS" funktion som ellers forefindes på næsten alle sider i dag. Såfremt besøgende vil udtrykke sig kan det gøres konstruktivt i kommentatorsporene.
KONTAKT
Såfremt du har spørgsmål til regler, brug af siden eller er i tvivl om hvilket faneblad dit indlæg skal postes under, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Forslag til forandringer, forbedringer og udvidelser af denne hjemmeside er også altid meget velkomne, og jeg håber folk vil delagtiggøre mig i dem. Du behøver i øvrigt ikke have nogen specifik grund til at skrive. Enhver er velkommen til at sige hej hvis de har lyst.
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
En intern mailkonference må betrages som som privat. Jeg garanterer fuld diskretion om de personlige ting du evt. betror mig, og jeg forventer den samme diskretion fra dig. Gensidig respekt skal være et nøgleord.
TIL SIDST:
Husk på at vi har alle forskellige grader af følsomhed for vores dyr. Nogle har en meget professionel indgangsvinkel til deres leguanhold, og andre har mange følelser for deres leguan. Begge indgangsvinkler bør respekteres.
Derudover er det uhensigtsmæssigt at folk kommenterer i en bedrevidende tone og med "skjult nedladenhed". Dette kan gøre nye leguanejere utrygge og forhindre, at de får lyst til at stille spørgsmål og kommentere yderligere. Vi har ALLE været nye i krybdyrsverdenen engang.
Denne side er oprettet på at debattere leguaner. Derfor er indlæg der er baseret på slanger, edderkopper mm. uden relevans, medmindre det har relation til dit indlæg om leguaner. Der findes andre sites hvor bl.a slanger og padder kan debatteres.
Reglerne er lavet for at sikre, at alle får en god oplevelse af at besøge siden.
Med venlig hilsen Leguanliv.